Ejer du en virksomhed, som du gerne vil have børsnoteret, så læs med her. Der kan være flere gode grunde til at vælge at få sin virksomhed børsnoteret. Det kan fx være, fordi man ønsker at skaffe yderligere kapital til virksomhedens udvikling og vækst. Det kan også være, at man selv ønsker en mindre fremtrædende rolle i firmaet fremover og flere aktionærer. En børsnotering er også med til at blåstemple din virksomhed og gøre den mere troværdig i offentligheden.
Krav til virksomheden
Kravene til en virksomhed forud for en børsnotering er, at regnskabet skal vise et overskud for de seneste 12 måneder. Der skal også være en vis efterspørgsel efter aktier i virksomheden, dvs. der skal være nogle interesserede aktionærer. Mængden af aktier skal også være stor nok til, at der kan skabes udbud og efterspørgsel. Som ejer bestemmer du selv, om du vil sælge hele din aktiebeholdning eller kun en del af den. Derfor bør du selvfølgelig også få afklaret, hvilken rolle du selv ønsker at have fremover. Hvor stor eller lille en rolle ønsker du selv at have i din virksomhed, når andre aktionærer også får en bid af kagen og dermed indflydelse i din virksomhed. Jo flere aktier man har i en virksomhed, jo mere magt og indflydelse har man på, hvordan virksomheden skal drives. For nogle virksomhedsejere betyder det meget, at de selv sidder på den største aktiepost, imens andre gerne vil afgive mere indflydelse for at få tilført ny kapital til virksomheden.
Processen frem mod en børsnotering
En børnotering er en længere proces, som godt kan tage det meste af et år. Først skal man udarbejde et prospekt, som betyder, at man laver en detaljeret virksomhedsbeskrivelse og fortæller om alle fordelene, men samtidig også gør opmærksom på de risici, der kan være forbundet med at investere i virksomheden. Dermed giver man potentielle aktionærer mulighed for at få et detaljeret indblik i virksomheden og et bedre grundlag for at træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at investere i aktier i din virksomhed. Prospektet skal godkendes af Finanstilsynet. Når virksomheden er registeret på Børsen, kan interesserede aktionærer købe din virksomheds aktier. Prisen på aktierne bliver fastsat alt efter hvor stor efterspørgslen er.